Lørdag havde vi besøg af 2 gode divisionshold, som skulle nedkæmpes af vores hold. Det lykkedes efter 2 ekstremt spændende kampe. Først tog damerne imod Søndermarken IK fra Viborg. Det var i øvrigt Rikke Villadsen Bundgaards sidste hjemmekamp i Aars-trøjen efter mange års tro tjeneste i klubben. Rikke drager nu til København for at studere.
2. Division Damer: Aars – SIK 28-27 (15-16)
Første halveg blev en meget tæt affære, hvor holdene skiftedes til at føre. Aars havde Sofie Lassen og Frederikke Eriksen i topform med god speed og masser af mål, bl.a. en hurtig midte, som Eriksen gik selv på. SIK bed dog godt fra sig og gik til pause med en spinkel færing på et mål.
I anden halveg, forsatte Frederikke Eriksen sit gode spil, mens Maiken Bille og Rikke Villadsen Bundgaard også for alvor stemplede ind. Efter endnu en tæt halveg, satte Bille den afgørende scoring ind i sidste minut. SIK fik dog en sidste chance, som de scorede på – desværre for SIK, var det 1 sekund for sent. Aars HK løb dermed med sejren og de to point i en kamp, som begge hold havde stor ære af.
Mål:
Maiken Bille 8, Sofie Lassen 6, Frederikke Eriksen 6, Rikke Villadsen Bundgaard 3, Pernille Pedersen 3, Simone Handberg 2.
2. Division Herrer: Aars – Hjallerup 27-26 (12-13)
Herrenes kamp mid Hjallerup blev lige så spændende som damernes kamp. En helt lige halveg med en 1-måls føring til Hjallerup, anført af de vældig gode backs. Toke Hedevang havde stor ære af 1. halveg med mange store redninger, mens der generelt blev gået til stålet i forsvaret.
Anden halveg blev igen helt lige, hvor specielt vores strege Magnus Avataq og Simon Poulsen skal roses for en stor kamp i begge ender af banen. Magnus specielt var helt vild og leverede en forsvarskamp, som nok er den bedste i hans tid på holdet. Forsvarsmæssigt prøvede træner Claus Sevel helt unge Mads Thomsen af på backen. Og det kan han rolig prøve igen. Når en kamp er så tæt og intens, ser man masser af udvisninger. Det var også tilfældet i denne kamp. Begge hold havde svært ved at ramme dommernes linie og det resulterede i masser af overtals-/undertalsspil. Fed kamp med en god sejr til Aars.
Mål:
Simon Poulsen 6, Jonas Jensen 6, Magnus Avataq 5, Jeppe Rask 4, Thomas Steffensen 4, Mads Thomsen 2, Jens Kvist 1, Mikkel Due 1.
Vores hold ligger nu henholdsvis nummer 4 og 3 og er med i den sjove ende af tabellen. De slutter efterårssæsonen af mod henholdsvis VRI, Risskov og Lemvig i den kommende weekend og kan med sejre her spille sig helt op på de øverste pladser i tabellen.