kontakt@aarshk.dk

Vesthimmerlands Elite Cup

Hvert år forsætter vi traditionen med en elitetræningsturnering for U14, U16 og U18 hos piger og drenge i august, som forberedelse for de hold, der har ambitioner om at spille i divisionsrækkerne. Vores mål er at få et stævne op at stå, hvor man kan forberede sig til sæsonen med jævnbyrdige kampe. Derfor forsøger vi også at finde hold, der ligger lige omkring niveauet på vores egne hold. Al kommunikation omkring stævnet foregår elektronisk på mail og via vores hjemmeside.

Der er personlige præmier til de tre første hold i hver række efter det antal deltagergebyrer, der er betalt for. Hvis der er A og B-slutspil i en række, så får vinderen af B-slutspillet 3. præmien.

Turneringen

Det er planen at have 5,6, 8 el 10 hold i hver række. Turneringen spilles således at alle hold får 4 eller 5 kampe, enten hvor der spilles alle mod alle. Eller i 4/5/ holds puljer hvor der er A- og B-semifinaler og finaler / placeringskampe. Hvert hold får en eller ingen kamp fredag – to eller tre kampe lørdag og en eller to kampe søndag.

Alle kampe spilles i 2 x 20 minutter med pause og to dommere.

Indkvartering

Holdene indkvarteres i klasseværelser Østermarkskolen. Bespisning foregår i Østermarkhallen. Overnatningen ligger i gå afstand til Idrætscenter Østermarkens 2 haller og i gå afstand til byen, svømmehallen (gratis adgang) og Vesthimmerlandshallen v/gymnasiet. Der er ingen transport mellem haller og skoler. Alt kan klares på gåben i løbet af 5 minutter.

Vi serverer aftensmad fredag og lørdag, morgenmad lørdag og søndag, frokost lørdag og søndag. Der er sat fokus på næringsrig og sund mad til spillerne, der skal kunne yde hele weekenden.

Sponsorer for Vesthimmerlands Elite Cup